Før MR scanningen

Før henvendelse til klinikken skal der foreligge en forudgående lægelig vurdering af behov for MR scanning.

Henvisning

For at få udført en MR scanning kræves en henvisning fra egen læge, en speciallæge, læge ved privathospital, en fysioterapeut eller fra en kiropraktor.

Spise og drikke

Der er ingen specielle forberedelser. Du kan derfor spise og drikke som vanligt, med mindre andet udtrykkeligt er anført i indkaldelsesbrevet.

Tøj

Du bør så vidt muligt undgå tøj med store metalliske dele (større lynlåse og knapper)

Smykker

Du skal undgå at være iført tøj, som indeholder metalspænder etc. Smykker og piercinger, briller og andre løse genstande fjernes og opbevares inden undersøgelsen.

Beroligende middel

Har du behov for beroligende middel for at kunne gennemføre MR scanningen, bedes du kontakte egen læge på forhånd og få noget beroligende.

 

      Før MR scannningen   ·   Under MR scannningen   ·   Efter MR scannningen